Mød en isolés - Mads Christensen og de lange ture
Mads Christensen er ved at gøre sig klar til en tur han har forberedt sig på gennem et par uger nu - en 335 km Gravel-tur Fyen Rundt med udgangpunkt fra hjemmet i Gårslev syd for Vejle.
Men hvorfor drage på mere end 15 timers grå gravel hen over et koldt Fyn, når han kunne tage et par timer på sin Zwift træner?
Familier er ved at stå op rundt omkring i byerne, alle gøres klar til den kommende dag. De vanlige morgenritualer og ud af døren.
Men Mads tager et afbræk fra selv samme dagligdag - idag skal han kun tænke på at cykle - og på at opleve.
Nedlukningen i marts satte en stor forhindring op for hans job som bikefitter. Ligeledes blev hans helt store mål og personlige udfording for 2020 - gravelløbet i Kansas - Unbound Gravel - aflyst.
Mens han kører fra fastlandet mod Fyn brydes synet af Mads de blinkende cykellygter af broens kolde stål-piller. Han ses kun i glimt - fokuseret - som man oplevede ham i karrieren.
Han kører stærkt og glimtet af ham er hurtigt væk mens den ende bropille tager over efter den anden. Han kommer kun til syne momentvis i sin orange jakke i det rødligt skær fra baglygterne af de biler, der er på vej mod arbejde.
Han nævner selv, at når han sidder i sadlen, så kommer der uundgåeligt flashback fra hans tid på WorldTouren.
Overgangen til den ensomme professionelle tilværelse var dog hårdere end forventet og efter et flot gennemført Giro d’ Italia mistede han lysten til at cykle.
Paradoksalt nok står solen nu op her på Sydfyn. Efter mere end 80 km i mørke lysner det hele forude.
Også da jeg boede i Lucca kunne jeg finde på at stå op rigtigt tidligt om morgenen for at få kørt 6-7 timer. Det var måske ikke det mest optimale i forhold til mit træning lige på det tidspunkt, men det gav med helt sikker noget. Et afbræk i hverdagen. Tid til at tænke lidt over det hele.”
Tid har Mads dog masser af denne onsdag på Fyn. Tid til sig selv og tid til fordybelsen.
Mads drejer ind på en af de små stier og vi beslutter os for at finde et sted længere fremme på ruten, hvor vi kan fange ham.
Det er gråt, ikke gråt som det kan regne hvert et øjeblik. Bare gråt. Nærmest som om himlen er dårligt humør.
Han har opdelt ruten i forskellige sektioner, for helle tiden at kunne holde fokus og have et nyt delmål - og noget at sigte efter.
Efter at have passeret Odense midt i myldretiden, drejer ruten nordpå. Langs de nu mørke stier helt ude ved vandet følger Mads Odense Fjords sammensmeltning med Kattegat.
“Det er jo aldrig sjovt at få køretur, men på den anden side er der heller ikke noget der tåler sammenligning med den følelse med opnår ved at vinde et cykelløb, det er en unik følelse”, siger Mads.
Mads har vundet mere end 100 cykelløb igennem sin tid som ungdoms, junior og U23-rytter, og forventningerne til dette talent var naturligvis enorme da han første gang skrev under på sin første professionelle kontrakt.
Der kan være mange årsager til at tingene ikke går som spået eller forventet - og der vil naturligvis være flere forskellige nuancer af hvad der kunne være gjort anderledes.
Alt er meget lettere at vurdere bagklogskaben lys, og der er da også ting Mads ville have gjort anderledes efter sit første ophold på World Touren.
Som mørket sænker sig og ensomheden på grusstierne melder sig - opstår en tiltrægt stilhed. En stilhed som skaber mulighed for fordybning hos Mads.
Og det er da også et råd han gerne giver videre til andre danske nyprofessionelle. Om end han også erkender at det sagtens kan fungere for andre at flytte til Sydeuropa og de høje bjerge.
Kl. 19.00 rammer vi Bogense og den ellers så hyggelige sommerby er helt stille. En enkelt løber bevæger sig ud i mørket. Nu på stierne langs havnen. Kort efter indhentes han af Mads.
“Det er svært at navigere i mørket, men på den anden side er du mere isoleret når du ikke skal forhold dig til alle omgivelserne. Det er lyskeglen fra forlygten der viser vejen. Og på den måde er det ligesom lettere at holde fokus.”
Som han kører tilbage over broen med mere end 315 km i benene - 315 km på varieret underlag, mere grus end asfalt - begynder trætheden at melde sig. Men efterhånden har han også kørt i mere end 13 timer - og der er stadig et stykke til han kan stille cyklen fra sig.
Trætheden kan godt sammenlignes med følelsen i slutningen af GrandTour. Der er egentligt ikke mere energi i kroppen, og der er viljen der skal fuldende projektet.
Det meste af Europa er desværre igen nedlukket - nogle lande værre end andre.
Noget mere normalt.
Mads forretning er igen lukket ned, og pt vides det heller ikke om Onbound Gravel bliver til noget i 2021.
Uforudsigelig. På ukendt terræn.
Og mens alt er lukket fortsætter han med at planlægge for os andre voldsomme udflugter, men for ham delmål. Delmål frem mod det store mål. Hvornår det end bliver.
Men en ting er sikker - Mads er klar når verden igen åbner op. Frisk på endofiner - klar til at søge udfordingen i gravelløbet på 320 km gennem Flint Hils i Kansas.