Kalenderen siger forår, og der er da også så småt forår i luften i svenske Skåne.
Ikke just forår som profferne nyder det i Sydeuropa, men forår som vi alle kender det fra Skandinavien. Isnende koldt om morgenen og blå himmel i løbet af dagen.
 

full

 

Johan Sahlin og Magnus Äppelryd - grundlæggerne af det svensk niche urmærke Bravur - sidder på en hyggelig cafe på havnen i Båstad. Magnus med en espresso - Johan med en cappuccino.

Caféen ligger klods op af Center Courten - som hvert sommer danner rammen om en yderst populær og velbesøgt tennisturnering.
Og flere af de helt store navne står da også på sejrslisten som hænger på stadion.
Bjørn Borg, Rafael Nadal og Serena Williams.

Hvorfor kommer de helt store stjerner til denne lille svenske ferieby?

“Stemningen om sommeren er helt unik. Der bor fast 6.000 personer i Båstad - men de sommerferien er der mere end 100.000 i og omkring byen. Det giver en helt unik atmosfære, og så tror jeg faktisk at spillerne kan lide at det er en mindre turnering - og stemning er lidt mere afslappet”, siger Johan.

 

full


Johan bor i dag sammen med sin familien i Båstad, mens Magnus bor med familien i Stockholm. Dog har han sommerhus her - så Båstad er dermed også basen for Bravur.
De har samme gennem 10 år drevet Bravur, men deres venskab stikker endnu dybere end det.
Begge er opvokset lige uden for Båstad - midt i den svenske landidyl.
I weekenderne mødtes de til cykelløb, primært MTB løb rundt omkring i Sydsverige.
De kørte for forskellige klubber og var dermed konkurrenter. Til tider hårde konkurrenter og sluttede ofte lige efter hinanden i løbene.
“Vi var ret lige dengang i ungdomsårerne - og vores konkurrence dengang er i dag vendt til et partnerskab med stor respekt for hinanden og hinandens evner”, siger Magnus.

 

full


De forlader caféen på havnen og går omkring 800 meter for at komme op til værkstedet.
I disse dage er de ved at sætte de sidste detaljer på plads for deres kommende modeller.
Og de kommer derfor ofte i værkstedet for at samle ure, teste og vurdere det endelige look.

Alle deres automatiske ure samles netop her på værkstedet i Båstad.
De har schweiziske værker, men svensk sjæl - som de siger.
Det er netop detaljegraden og finmekanikken i urerne der inspirerer de 2 sveske urdesignere.

 

full

 

full

 

I 2021 lancerede de Grand Tour Serien for første gang.
Ure med reference til de 3 store Grand Tours, Giro d’Italia, Tour de France og La Vuelta.
Johan og Magnus har med denne nye serie formået at samle deres store passion for ure, design og cykling i et enkelt produkt.

Hvert ur har en klar reference til cykelsporten. Det være sig et lille diskret omvendt 13-tal i urskiven eller små prikker som kommer frem når uret spejles i lyset.
Om kun 2 måneder er de klar til at præsentere den kommende La Corsa Rosa - med klare referencer til Giroen som starter i Maj.


full



Næste morgen mødes de begge lige udenfor Båstad i Magnus sommerhus.
Lige på kanten af byen. Med skoven som nabo og med udsigten til Kattegat - er her virkelig stille og idyllisk.
Denne morgen er disen lettet og man skimter Halmstad på den anden side af bugten.
Netop Halmstad dannede rammen for gensynet mellem Johan og Magnus for godt 15 år siden.
De startede begge op på uddannelsen som maskiningeniør på Halmstad University og kom i samme klasse.
De genkendte hinanden fra ungdomstiden ude ved cykelløbene - og de faldt da også hurtigt sammen igen.
Det blev starten på et langt venskab og senere forretningseventyret Bravur.

 

full

 

 

Da de var færdige med uddannelsen, stod det hurtigt klart for dem, hvad de skulle.
Interessen for fashion og design bandt dem sammen - og deres tid som konkurerende cykelryttere - og senere tætte studiekammerater - havde givet dem sikkerhed i hvor de havde hinanden.
De var klar på at starte virksomhed sammen - som partnere - og de valgte hurtigt at det skulle være ure de skulle design, udvikle og sælge.

“Et ur ligger ligesom i grænselandet mellem fashion og smykker. Det er en genstand som alle ynder og som får en stor betydning for mange der bærer det. Det er mere end bare objekt der viser tiden.”, siger Johan.

 

 

full

  

Men Magnus og Johan trives i den process.
De forhaster ikke et design igennem, alt er gennemarbejdet og gennemdiskuteret.
Ideerne kommer ligeligt fra dem begge - og de har en rigtig god sparringstilgang.

“Vi siger tingene lige ud. Vi ved hvad vi hver i sær står for, og har det bedst med at kunne give konstruktiv kritik - og så kunne gentænke ideen - for ofte at gøre den endnu bedre”, siger Magnus.

 

full

 

 

Klokken er ved at være 14, og Johan og Magnus vil ud i det flotte vejr.
Cyklingen er stadig en stor fælles passion og de bruger den både hver for sig - men også når de mødes. De klæder om - selvom det er 1. Marts, så er det stadig køligt i Sverige.
De har planlagt en graveltur ud til et par nærliggende søer - omkring 30 km øst for Båstad.
I skovene er det endnu køligere og solen har svært ved at komme helt gennem nåletræerne. Så de klæder dig godt på.

 

 

full

 

 

Ud af Båstad går det i rask tempo. Vejene er små, snoede og idylliske.
Det er klassisk skånsk idyl. Røde træhuse med hvide vinduer, langt i mellem dem og langt i mellem byerne.

 

 

full

full

 

 

“Cykling har 2 sider synes jeg. Dels når man er ude og cykle selv, der bliver sådan noget lidt meditativt. Det lyder lidt kliche, men at man faktisk kan rense tankerne. Det er en af cyklingens sider.
Den anden er når man cykler sammen med andre. Her bliver det en social ting. En social stund - samtidigt med at man får trænet.”, siger Johan.

 

 

full

 

 

Efter 25 kilometer rammer de søerne - og fra søen går der talrige grusveje ind i landet.
Fælles for dem alle er at de stiger, ikke rigtigt lange stigninger - men stadig stigninger på et par kilometer.

 

 

full

 

Begge er i god form, og man kan se de nyder turen. Cyklingen er både deres frirum - og deres mødelokale. Her kan de tage beslutninger, diskutere - eller bare rense hovedet.
En tur som den i dag tager de tit når de arbejder sammen. De nyder det afbræk de giver i deres arbejdsdag, og er de kørt fast i et problem eller mangler inspiration - så er cyklingen ofte en løsning for dem.


full

 

 

Som de kommer dybere ind i skoven og grusvejene ændrer karakter fornemmer man også at de kan lide at teste hinanden.
Stigningen tager til - stille og roligt. De angriber på ikke hinanden. Men man fornemmer at den der har størst overskud ikke ligger skjul herpå.
Måske som en form for revanche i deres evige konkurence i de unge år.

 

 

full

 

 

Idag er det Magnus der har overtaget. Ikke meget - men nok.
Nok til at det er ham der kan presse Johan.

 

“Når vi cykler sammen så handler det jo primært om at komme afsted, omgås og snakke.
Men det er da også muligt, at når man forsøger at presse den anden når der kommer en lille bakke”, siger Magnus med et glimt i øjet.

 

full

 

 

Efter et par gode runder ved søen vender de to venner retningen tilbage mod Båstad.
Tilbage mod sommerhuset. Tilbage til urværkerne. Tilbage til designet.
Om lidt lancerer de deres 3 nye Grand Tour ure - inspireret af cykelsportens største løb.
Men ligeså meget inspireret af deres fælles passion for tiden på cyklen. Og det frirum det giver i deres hverdag.

 

Choose your country

You are shopping in Danmark.
Your language is Dansk and currency is DKK.

Continue shopping or
Close